Festsalen
Spejlsalen

Lokaleudlejning

En hver forening i Rødovre kan ansøge om at få stillet lokaler til rådighed i Foreningshuset på faste ugedage året igennem. Godkendes ansøgningen, er brugen af lokalerne vederlagsfri.

Foreninger og grupper, der har behov for lokaler til enkeltarrangementer, kan leje lokale i Foreningshuset efter gældende regler i huset.

Ring til Foreningshusets kontor på tlf. 36 72 32 00 og tal med Jannie Brylle Jensen for at høre nærmere.
Kontoret er dagligt åbent mellem kl. 09.30 og 14.00.
Du kan også sende en mail til: kontor@foreningshuset.dk

Fest- og selskabslokaler

Danskerne elsker at feste, hvor man samler familie og venner til god mad og hyggeligt samvær. Og der er nok at fejre! Tænk blot på barnedåb, konfirmation, bryllup, kobber- og sølvbryllup eller runde fødselsdage.

Foreningshuset har to velindrettede og funktionelle lokaler:

Spejlsalen har plads til. ca. 80 – 85 spisende gæster.

Festsalen har plads til ca. 45 – 50 spisende gæster.

Hvem kan leje lokaler?

Enhver borger i Rødovre kan leje lokaler til private fester efter de gældende regler i huset.

Hvad koster det?

Der indbetales et depositum på kr. 1.200,-, hvorefter reservationen fastfryses. Depositum refunderes helt eller delvist efter arrangementet.

Lejen udgør: Klik her og se taksterne. Selve lejebeløbet skal indbetales senest en måned før arrangementet.

Hvordan laves aftalen?

Når indbetalingen af depositum har fundet sted, fremsendes lejekontrakt og bilag til lejekontrakt, for det ønskede arrangement. Kontrakten er først bindende for Foreningshuset, når den er underskrevet af begge parter, samt at der er indbetalt et beløb svarende til lokalelejen, senest en måned før arrangementet.

Senest en uge efter arrangementet foretages slutafregning for rengøring samt eventuelt ituslået porcelæn og lignende.